• Hurtig levering
  • Gratis fragt
  • 30 dage returret
  • Køb nu, betal senere med Viabill
  • Vi er E-mærket
Smykker til mænd
0
Kurv: 0,00 DKK
Søg smykker her...
 

Kreditkortholder

Det moderne liv er et liv med masser af kort. Kreditkort, visitkort og meget mere, afhængig af dit job og dine personlige præferencer. Her på siden har vi samlet vores komplette udvalg af kreditkort- og visitkortholdere, der på en gang understøtter din personlige stil og fungerer som praktisk opbevaring af mange af de små ting, du har med omkring i din dagligdag. Kreditkortholdere er fortrinsvis lavet til kredit- og visitkort, men du kan også sagtens få plads til sedler, kvitteringer og meget mere. Se alle vores smarte kreditkort- og visitkortholdere lige her:

Sig endegyldigt farvel til din klodsede tegnebog

Mindre, smartere og mere elegant. Fordelene ved en moderne kortholder frem for en klassisk pung er nærmest endeløse. Det er allerede nu et særsyn at se yngre mænd med klassiske punge, og i fremtiden vil trenden med de elegante kortholdere uden tvivl brede sig til mange flere der opdager, hvor behageligt det egentlig er, ikke at gå rundt med en stor tegnebog i bag- eller sidelommen. Kreditkortholdere er smarte for alle der ikke bruger særlig mange mønter i dagligdagen, men egner sig især til dig der tit går i jakkesæt. Her vil du nemlig hurtigt opdage, at kortholderen kan gemmes diskret i inderlommen, og modsat en almindelig pung ikke skaber en stor bule i din jakke.

Er du parat til at tage springet?

I gamle dage var der en indlysende grund til at have en stor pung med plads til masser af kontanter, kvitteringer og kort. Men hvis du kigger efter i din pung i dag, vil du nok opdage at den faktisk nærmest er tom. En typisk dansk pung indeholder nogle få kreditkort, måske et visitkort, et par kvitteringer og nogle få mønter og sedler, og hvis du kan leve uden mønterne vil vi klart anbefale dig at tage det endelige spring og investere i en kreditkortholder i stedet. Studier antager at vi forbrugere i løbet af det næste årti vil droppe kontanter som betalingsmiddel i almindelige butikker, og du kan vel lige så godt være på forkant?

Hvilket materiale passer dig?

Vores brede sortiment af smarte kreditkortholdere omfatter modeller i blandt andet imiteret læder, metal og forskellige kombinationer. Du har sikkert set de helt minimalistiske modeller i stål, men faktisk findes der også et bredt udvalg af lidt større modeller i blandt andet læder, som er oplagt hvis du stadig vil have plads til lidt mønter og sedler i din kortholder. Det hele handler om dit behov, og vi har gjort vores bedste for at samle et sortiment hvor du finder det rigtige. Som altid har vi udvalgt modeller med fokus på både kvalitet, design og slutteligt pris, og den kombination har været elsket af vores kunder siden Marjoe slog dørene op.

En holder til alle dine kort

En kreditkortholder har som regel plads til mindst fem-otte almindelige kreditkort, så du skal ikke frygte at løbe tør for plads lige foreløbigt. Med en moderne kortholder kan du sige endegyldigt farvel til din pung, og i stedet nøjes med en smal og let model med plads til dine kredit- og debitkort, visitkort og kvitteringer. En smart løsning til alle mænd med stil.